Man tager et lille skridt frem og forsøger ikke at vælte!

Okay. Man si'r at tanker er toldfri. Men kun hvis de bliver inde i hovedet!

Mine indre stemmer kan til tider virke overvældende på mig, nærmest råbende, i forsøget på at presse tanker ud af munden på mig. Specielt nu hvor jeg er blevet mor for første gang, er det næsten som om der opstået en større rivalisering mellem "kvinden", "kæresten", "datteren", "veninden", "mennesket" og nu "moderen". Det er ikke alle stemmer, som får lige meget plads.

Jeg vil derfor nu følge et råd, som jeg fik i teenageårene. Skriv dine tanker ned, og få dem derved smidt ud i atmosfæren. Med atmosfære, mener jeg selvfølgelig internettet, hvor høj og lav fra hele verden, kan dele deres tanker og ideer med, ja - høj og lav fra hele verden! Små underfundige finurligheder (selvfølgelig kan man sige det), som enten får læseren til at grine, græde, eller endda knytte næven.

Altså vil jeg vove at tage springet, som så mange andre...eller i hvert fald et lille skridt, mod atmosfæren, og smide om mig med mine tanker. Er egentlig selv lidt spændt på at se, hvilken af mine indre stemmer, der vil råbe højest.

Om det er noget, som har værdi? Tjah, det må jo være op til dig!

J.