Man kan godt få "ammehjerne", selvom man er mor til et flaskebarn!

Som en anden god gravid kvinde, forsøgte jeg, under graviditeten, at forberede mig til livet som mor. Der blev læst spalte op og spalte ned i diverse magasiner, bøger og blade. Alt input under graviditeten skulle kun omhandle alt ligefra baby, til ja, baby. Og ja, selvfølgelig rollen som "SuperMom", som kan klare baby, mand, hus,arbejde, veninder, familie, fyld selv på...uden at blinke, og uden at bli' forpustet.

Okay, okay...der røg et Billedblad, eller to med i tasken også!

Her sidder jeg så som nybagt mor. Og jeg skal være glad hvis jeg kan huske hvad dag det er! Desuden har jeg flere gange efter vi kom hjem fra sygehuset, vadet rundt hele dagen i nattøj. Det bliver heller ikke til de store gastronomiske udfoldelser i køkkenet. Næh nej, jeg er brillierer med frysemad og pulver sovs. Glem alt om mad lavet fra bunden.
Når jeg taler, kan jeg midt i en sætning fuldstændigt glemme, hvad det var jeg egentlig var igang med at sige. Eller værre endnu, kan jeg nogle gange få sagt noget slemt volapyk. Altså lidt a la Kaj og Andrea's klassiker "Snakke bagvendt".
Så er der lige min dejlige kæreste, som har helliget sig faderskabet, ligesom jeg har helliget mig moderskabet. Jeg kan rent faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har været kærester. Selvom han er der, så kan jeg mærke at jeg savner ham. Og alligevel, så elsker jeg at se ham som far.

Nu skal det ikke lyde som total kapitulation. Slet ikke, tværtimod!

Noah nærmer sig med hastige skridt 3 måneders alderen. Der sker noget hver dag, og jeg kan mærke at mit overskud bliver større og større. Må lige indføre her, at det til dels hænger sammen med, at vi her i huset, nu igen får vores nattesøvn. Når der pusles nu er der pludren, dikke-dik og grin. Ikke mere gråd og hyl. Alene et smil fra Noah, kan virke på mig som en power-nap.

Så til familie, omgangskreds (specielt jer i mødregruppen, som har adgang til mere volapyk fra min side end andre) og jer nede i køen i Netto. Nyd min volapyk snik-snak, så længe det varer!

Vil nu bevæge mig ud i køkkenet og bage nogle spelt-boller, eller hvad der nu end er på mode. Gad vide om jeg har et forklæde, hvor der står "SuperMom" på maven?

J.

Man tager et lille skridt frem og forsøger ikke at vælte!

Okay. Man si'r at tanker er toldfri. Men kun hvis de bliver inde i hovedet!

Mine indre stemmer kan til tider virke overvældende på mig, nærmest råbende, i forsøget på at presse tanker ud af munden på mig. Specielt nu hvor jeg er blevet mor for første gang, er det næsten som om der opstået en større rivalisering mellem "kvinden", "kæresten", "datteren", "veninden", "mennesket" og nu "moderen". Det er ikke alle stemmer, som får lige meget plads.

Jeg vil derfor nu følge et råd, som jeg fik i teenageårene. Skriv dine tanker ned, og få dem derved smidt ud i atmosfæren. Med atmosfære, mener jeg selvfølgelig internettet, hvor høj og lav fra hele verden, kan dele deres tanker og ideer med, ja - høj og lav fra hele verden! Små underfundige finurligheder (selvfølgelig kan man sige det), som enten får læseren til at grine, græde, eller endda knytte næven.

Altså vil jeg vove at tage springet, som så mange andre...eller i hvert fald et lille skridt, mod atmosfæren, og smide om mig med mine tanker. Er egentlig selv lidt spændt på at se, hvilken af mine indre stemmer, der vil råbe højest.

Om det er noget, som har værdi? Tjah, det må jo være op til dig!

J.